Vores lille skønne lækkermås har fået navn, – et lidt specielt et af slagsen. Han er kommet til at hedde Zeppelin. Jeg må indrømme, at vi lige skulle vænne os til det, men nu kan han bare ikke hedde andet. Han er en skøn lille fyr, som både er glad og mild, men også med lidt temperament. Vi har endnu ikke helt lært at “læse ham”, men det kommer jo nok når han bliver lidt ældre, og vi lærer ham bedre at kende.
Den lille familie bor i Thy, så vi kan desværre ikke lige smutte forbi og sige hej. Til gengæld kommer vi nok til at være sammen med dem lidt længere tid, når vi så endelig er sammen. – Men det er da ingen hemmelighed, at vi savner at have den lille fyr i armene noget oftere.
I juni måned valgte vi at booke et 4-dages ophold i Vigsø Feriecenter, så vi kunne være sammen med Zeppelin og hans forældre. Vi var på skift hos hinanden, og alligevel sammen det meste af tiden. Vores søn og svigerdatter havde godt nok tilbudt, at vi kunne bo hos dem. Det valgte vi dog at takke nej tak til. Vi syntes det var lidt meget at indlogere sig hos dem, sammen med Aiko, som jo også var med, i 4 dage, især med tanke på, at de lige var blevet forældre. Når det er sagt, så fungerede det rigtig godt, at bo i Vigsø og være sammen med dem on and off.
Vi havde været meget spændte på, hvordan Aiko ville reagere på Zeppelin. Han havde ikke mødt så små børn før, men nu er han jo en utrolig blid, tålmodig og skøn hund, så det gik over al forventning. Han snusede til ham, gav ham et lille slik på hovedet og forholdt sig ellers stille, roligt og undrende over hvad det nu var for et lille menneske.
For et par uger siden var vi da også så heldige, at have besøg af trekløveret i nogle dage. Jannie og hendes familie ville selvfølgelig gerne se den lille lækkermås, så de kom forbi et par gange.
Nicoline var glad og stolt over, at hun fik lov til at sidde med sin lille fætter. Naja var ikke helt så hooked på ham, – jeg venter lige til jeg kan lege med ham, sagde hun. Det syntes vi lød som en god plan – HA-HA.
Aiko holdt sig tæt på Zeppelin, – Jeg håber de to bliver Best Friends, men det tegner allerede godt.
Afslapning i hyggetøjet og en god flyvetur sammen med mor, det er noget der dur
Fotografen (mig) har åbenbart sagt noget, der var virkelig sjovt 😀
Der er ikke “så meget pjat” med Claus og Maja, så de er så nemme at være sammen med. Det gør jo også, at vi altid har det hyggeligt og sjovt, når vi er sammen med dem. – Ja, og mega tomt, når de er rejst af. Vi håber, vi kan få planerne til at passe sammen, så vi snart kan komme et lille smut op til dem.
Nu har I mødt Zeppelin, og han vil selvfølgelig – i lighed med pigerne – dukke op her en sjælden gang i mellem.
4 Comments
Catarina
august 28, 2023 at 4:21 pmNååå hvor er han sød kæmpe tillykke til og med ham . Ja, det er et lidt specielt navn, men jeg er helt sikker på at han nu ikke kan andet end hedde det
Vores nye barebarn, får også et lidt specielt navn – han kommer til at hedde Balder
Kirsten
september 25, 2023 at 1:08 pmTusind tak, søde. Han er nemlig bare så dejlig, den lille fyr. Nu kan han selvfølgelig ikke hedde andet end Zeppelin, men som sagt skulle vi lige vænne os til navnet. Vi vidste heller ikke, om det ville blive godkendt, men det er det blevet, så forældrene er selvfølgelig glade.
Balder er også et lidt specielt, men fint navn synes jeg. Der er vel nok mange børn idag, der har meget opfindsomme forældre, hvad navne angår 😀
Karin
september 3, 2023 at 8:34 amTillykke og velkommen til Zeppelin
Det er så dejligt ved Vigsø. De har så mange gode faciliteter, og ligger en skønt sted.
Jeg bor jo i Holstebro og min nysgerrighed bliver vagt, kører i via motorvejen eller langs Vestkysten når i kører til Thy? Jeg ved nogle foretrækker et, nogle noget andet, det er jo præcis som med vejret, vi er forskellige. Jeg er typen der foretrækker den hurtigste vej mellem A og B.
God søndag ❤️
Kirsten
september 25, 2023 at 1:16 pmTusind tak, søde.
Der er nemlig rigtig dejligt i Vigsø, vi havde ikke rigtig tid til at bruge aktiviteterne på centret, det bliver nok mere aktuelt, når Zeppelin bliver så gammel, at han kan være med. Vi var kun sammen med familien og så ellers lige et smut nede ved Kystbatteriet. Vi er jo kommet i Vorupør igennem mange år, desværre har vi solgt vores sommerhus deroppe, hvilket vi fortryder nu, men sådan er det. Den seneste tid har vi lejet en lækker campinghytte deroppe, men vi syntes vi ville prøve Vigså denne gang, da det er tættere på Thisted end Vorupør.
Vi plejer at køre via Skjern, Holstebro og Struer, når vi kører til Thy. Det er en god vej, som vi synes er det mest direkte her fra Esbjerg.