Hvis I har været forbi her Helt ude Vestpå de seneste par uger, kan det ikke have undgået jeres opmærksomhed, at jeg har rodet en del rundt med blogtemaer, indstillinger m.v. Jeg har ganske enkelt været ved at “få grå hår” af mit WP tema.
Temaet der ikke længere var godt
Det hele startede med, at nogle af indstillingerne pludselig var væk. Linjen hvor man skriver indlæggets navn manglede, og det var ikke længere muligt at uploade nye billeder. Jeg skrev derfor en mail til supporten hos firmaet, hvor jeg havde købt temaet, og beklagede min nød. Efter nogle dage fik jeg besked om, at mit tema skulle opdateres. Så langt, så godt. Opdateringen ville hverken det ene eller det andet, så til sidst besluttede jeg mig for at købe et nyt tema, for nu kunne det denondelynme (undskyld mit franske) være nok.
Det nye tema blev installerede og tilrettet, men det funkede bare slet ikke for mig. Nogle af de funktioner jeg ønskede mig, var der ikke, og jeg kunne mærke, at jeg slet ikke ville blive glad for det. Derfor besluttede jeg mig for – igen – igen – at se om jeg kunne få opdateringen af det gamle tema til at virke. Heldigvis lykkedes det til sidst. Nu mangler jeg bare noget tilretning, så kører det. Jeg er i tvivl om farverne er de rigtige, så jeg kommer måske til at rode lidt mere med dem, men bloggen funker igen. Hvad synes I om farverne – og nu skal I være ærlige? Forslag og konstruktiv kritik modtages med kyshånd
Tak for jeres tålmodighed, – jeg håber ikke for mange af jer falder fra undervejs. I skal vide, at jeg værdsætter hver og en af jer højt.
4 Comments
Birgitte B
september 7, 2020 at 3:23 pmÅh ja, jeg synes nok, her var lidt anderledes en dag… men jeg kommer mest for ordene og ikke udseende 😉
Kh. Birgitte
Kirsten
september 7, 2020 at 9:35 pmMange tak, Birgitte 😀
Kh. Kirsten
Catarina
oktober 3, 2020 at 6:06 amÅhh ja, det kender jeg i den grad Og når man først er blevet glad for et thema og det virkelig fundere for en selv, så er det som om andre temaer ikke helt kommer på niveau. Jeg har selv skiftet og rette til efter min egen smag, nogle gange og lige nu er jeg vildt glad for det jeg har og det bliver heldigvis også opdateret endnu og virker. Dit thema ser rigtig fint ud med rene linjer og ikke en masse “uro”. 😀
Kirsten
oktober 3, 2020 at 10:23 pmTak for din tilbagemelding. Jeg er rigtig glad for det tema, og man kan jo heldigvis ændre en del, så bloggens udtryk bliver helt anderledes, hvis man synes der skal nyt til. Jeg har det også bedst med, at der ikke er for meget “støj”, som forstyrrer når jeg læser de blogs jeg følger.
Kh.
Kirsten