Tidligt søndag morgen fik vi noget af et chok herhjemme. Vi var endnu ikke stået op, da Aiko skulle ud i haven og tisse. B. rejste sig for at lukke ham ud, da der pludselig lød et par ordentlige bump inde fra stuen og Aiko kom drønende ind i soveværelset for at hente mig. Jeg sprang ud af sengen, og løb ind i stuen, hvor jeg fandt B. liggende bevidstløs og ukontaktbar på gulvet. SHIT for et chok. Da jeg ikke kunne få liv i ham, endte jeg med at ringe 112. Mens jeg talte med en akutvisitator, begyndte han at reagere lidt, og til sidst endte hun med at sende en paramediciner ud til os.
Han kom hurtigt og tog lynhurtigt ekg, blodprøver, BT osv. Det var heldigvis en paramediciner, som jeg kender fra mit job på sygehuset, så jeg vidste at B. var i gode hænder. Undervejs blev han lidt mere klar i hovedet, men var stadig kold, klamtsvedende og meget bleg. Vi blev enige om, at han skulle indlægges, i første omgang i det vi kalder 4-timers sporet. Det er et kort forløb, hvor en læge danner sig det nødvendige overblik over, hvad der skal gøres. Nogle bliver sendt hjem, mens andre bliver indlagt på en sengeafdeling.
Efter grundig undersøgelse og en masse prøver viste det sig, at han havde haft ortostatisk blodtryksfald, hvilket vil sige, at han havde rejst sig alt for hurtigt, så blodtrykket blev for lavt. Det er i sig selv ikke farligt, men man kan jo komme alvorligt til skade, når man falder bevidstløs om.
Han fik noget behandling, og blev udskrevet igen efter nogle timer til roligt regime herhjemme de efterfølgende par dag.
Puha, sikke et chok, men det endte heldigvis godt. I dag mærker han intet og har det som han plejer. Heldigvis.
No Comments