Mandagsmood #2

Vi har en tradition – pigerne og jeg. Den har vi haft siden størstemusen skulle begynde i skole. Vi tager på shoppingtur og slutter af med  lidt café-hygge. Ingen kvaler, mormor hun betaler – fordi jeg kan, og fordi jeg har lyst til at forkæle dem lidt. Denne her hyggedag er én af de få undtagelser jeg omtalte i indlægget HER

I år var første gang, hvor mindstemusen var med, hun er jo en stor (synes hun i hvert fald selv) skolepige nu, hvor hun starter i 0. klasse. Det sjove er, at begge piger ikke aner, hvad de kunne tænke sig, men de er helt klar på, hvad de IKKE vil gå i. Kun ét sæt til hver og lidt lækket til penalhusene, det var hvad deres tålmodighed rakte til denne gang.

Pigerne og deres mor fik lov til at vælge, hvor vi skulle spise frokost – de valgte Café Vivaldi.

Allerede dagen efter havde vi igen fornøjelsen af pigernes selskab. Deres forældre skulle til info-møde angående 1. skoledag, dagen efter. Vii havde pizza klar til de kom tilbage fra mødet, så vi kunne spise sammen.

Happy mail

Onsdag landede en fint pyntet kuvert i min postkasse. Den var fra søde polske Kinga, som har en lille lækker Etsy shop, hvor hun sælger sit håndlavede pynt til kort, layouts m.v. Jeg havde bestilt nogle fine (synes jeg i hvert fald selv) små ting, som jeg havde glædet mig til at modtage.

Det jeg havde bestilt lå i en fint stemplet pose, jeg blev godt nok noget overrasket over, at Kinga gør så meget  ud af alle sine forsendelser.

Man skal nok være lidt af en papirnørd for at kunne se en mening med alle de små dele jeg har bestilt. De er altså virkelig fine til mine små projekter, så det kribler lidt i fingrene for at bruge dem.

Træfældning, næsten i hvert fald

Anders og Anette, som bor inde ved siden af, var begyndt at bøvle med, at deres flag viklede sig ind i grenene fra et stort træ, vi havde i vores baghave. Træet var ikke længere så pænt, så vi bestemte os for at skære det helt ned, så der kun står lidt af stammen tilbage.  Så må vi se om ikke det begynder at skyde igen til foråret. Vi fordelte arbejdet over et par dage, for det er skisme et knoklearbejde. Nu har vi godt nok fået lys i vores stue. Det er egentlig utroligt, at et træ nederst  i baghaven kan tage så meget lys.

En god lang travetur i Marbæk plantage blev det også til i mellem knoklearbejdet. Lyngen blomstrer, og det er så smukt. Jeg nyder at bo så tæt på den dejlige. Det er én af fordelene ved at bo her Helt ude Vestpå.