I dag har vi haft en dejlig dag med besøg af vores søn og svigerdatter. De bor i Thisted, som ligger en lille times tid herfra, og vi havde aftalt, at de skulle komme og være sammen med os i dag.
Vi havde en rigtig god dag med en lækker frokost og masser af snak og hygge, før de vendte næsen hjemad mod Thisted igen. Derefter lavede vi aftensmad og kørte en lille tur til ned til stranden her ved Tranum.
Uden filter, vandet VAR så blåt
Det var første gang vi besøgte Tranum strand, og vi mødte kun et andet par dernede. Ud over de lokale er der generelt ikke ret mange mennesker her i området for tiden, men det er der jo selvfølgelig en god grund til.
Solen var så småt begyndt at gå ned, og lyset fik det karakteristiske blålige skær. Vi blev der ikke så længe, at vi så solen gå helt ned, så det gør vi en anden aften, hvis vejret er til det.
Alt efter hvordan vejret er heroppe i morgen, har vi planer om at tage lidt på tur. Hvorhen finder vi ud af når vi sidder i bilen. Vi har ikke planlagt noget, så vi ser hvor vi ender.
Hvis du kunne tænke dig at se sommerhuset vi bor i, kan du læse om det HER.
4 Comments
Catarina
juni 9, 2020 at 3:11 pmAii hvor dejligt med besøg af de unge mennesker. Og endnu dejligere at de ikke er længere væk og I måske kan nå endnu et besøg.
Det er ualmindeligt godt ud på dine billeder, det ligner en helt skøn sommeraftener, omend det bliver lidt koldt når solen er gået ned.
OnTrip.dk
juni 12, 2020 at 4:53 pmNej hvor er det bare dejligt at få besøg når man er på ferie. Sikke en dejlig sommeraften og lækre billeder.
/Annette
Kirsten
juni 12, 2020 at 10:26 pmTusind tak Annette,
Det var super lækkert at få besøg, det er jo længe siden vi har set hinanden pga. Coronaen, derfor var det jo selvfølgelig ekstra dejligt. En aftentur til stranden kan nu noget ganske særligt 😀
Karin
juni 13, 2020 at 7:27 amAltid dejligt med familiebesøg. Og når der nu kun er 1 times kørsel, så er det jo nemt lige at svinge forbi. ❤