Nytår På farten

Hjemme igen

Vi er hjemme igen fra vores lille nytårsferie i det vestjyske, og jeg kan godt sige jer, at vi har hyggget os max. Som I kan læse HER tog vi ud af byen hen over nytåret.  Vi havde lejet et dejligt sommerhus mellem Holstebro og Vemb, bortset fra 2 andre sommerhuse var det totalt “in the middle of nowhere”. Det viste sig , at være et rigtig godt valg.

Når vi er på ferie vil vi jo også gerne ud at se noget. En af dagene kørte vi en tur rundt om Nissum fjord. Vi gik på jagt efter så mange af de små såkaldte jollehavne, som vi kunne finde.

I Thorsminde standsede vi og gik en frisk tur ved vandet. Det bed godt i kinderne og var hundekoldt, men i det lækre vejr mærkede vi det næsten ikke.

Nytårsaftensdag var vi til et hyggeligt golden retriever træf i Holstebro. Jeg tror der er hundespam nok her på bloggen, så denne gang slipper I for at se billeder fra træffet.

Den 1. januar gik turen ud til Bovbjerg fyr. Det er et spændende sted, som ud over en ansat fyrmoster – ja det kaldes hun – udelukkende er drevet af frivillige. Der sker rigtig mange spændende ting i Bovbjerg fyr, så jeg synes I skal kigge forbi deres hjemmeside HER.

En lille tur ned til Bovbjerg klint blev det også til.

Tæt på hvor vi boede ligger den fine herregård Nørre Vosborg. Den var vi jo ligesom også nødt til at kigge forbi. Der er en masse historie knyttet til stedet, den kan I læse HER, hvis I har lyst.

Ferien har været den skønneste blanding af ro og fred, afslapning, god mad, oplevelser og hygge med søde mennesker. Det kan næsten ikke være bedre.

Vores lille Nytårsferie har været så stor en succes, at vi efter al sandsynlighed tager ud af byen igen til Nytår.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Venterpaavinblog
    januar 9, 2020 at 6:55 am

    Det lyder godt nok svært dejligt!

    • Reply
      kimic1
      januar 9, 2020 at 11:43 am

      Det var nemlig svært dejligt og en god kombi af så mange dejlige ting. Det kan helt klart anbefales, hvis man er til den slags ferie.

      Tusind tak for besøget 🙂

      • Reply
        Dorit
        januar 13, 2020 at 8:25 pm

        Hej Kirsten.
        Hygligt med bloggen her og godt nytår !
        Jeg var lige inde for at finde dine indlæg med Mallorca, for det ser ud til vi måske skal derned sidst i maj, og så er det jo altid godt at finde fif fra andre.
        Håber ellers du har det godt, men det lyder det jo til 🙂
        Kh Dorit

        • Reply
          kimic1
          januar 13, 2020 at 11:13 pm

          Hej Dorit,
          Velkommen til, hvor hyggeligt at du kigger forbi her. Jeg håber du kan lide mine indlæg fra vores yndlingsø til noget, men du er også velkommen til at spørge alt det du vil, hvis der er noget du har brug for at vide, så vil jeg svare efter bedste evne. Selvfølgelig skal da til Mallorca, der er så skønt.
          Tak, – jeg har det rigtig godt og fortryder bestemt ikke min beslutning om at gå hjemme. Hvad med jer – jeg håber I alle 4 har det godt.
          Kh. Kirsten

Leave a Reply