Det var noget af en blandet oplevelse, da vi i aftes havde tuned ind på DR1 og finalen i Eurovision Song Contest. Tænk at weird-ness og outreret sceneoptræden er en billet til at komme i finalen. Hvad musikken angår var der ikke meget at komme efter, hvis man spørger mig.
Med mindre jeg har været i aftenvagt har vi altid haft tændt for Melodi Grand Prix, som vi kalder det her hvor jeg kommer fra. Men jeg synes godt nok ikke showet er hvad det har været. De senere år har jeg spurgt mig selv om, hvorfor jeg gider bruge en aften på dårlig musik, snik-snak m.v. Den eneste forklaring jeg kan finde er, at det er en tradition og fordi det kan jo være, der “lige i år” er lande, der bidrager med noget, der overrasker positivt. Når alt kommer til alt, så er der jo en slukknap på fjernbetjeningen, men jeg er nok alligevel lidt nysgerrig, og så er det jo også rart at kunne snakke med, når folk brokker sig over kvaliteten.
Jeg har efter bedste evne forsøgt at tage nogle billeder fra showet i år, her komme de mindste dårlige af dem.
Island var blandt mine personlige favoritter
And the wimmer is
Italiens vindersang deler vandene, nogle synes det er fantastisk, andre synes den er noget bras. Lad mig sige det sådan, – den var ikke blandt mine favoritter.
Fyr og Flamme
Danmarks bidrag med Fyr og Flamme gik jo desværre ikke videre til finalen. Det kan egentlig undre mig lidt, for når nu kvaliteten var som den var, så synes jeg vores sang var fuldt på højde med mange andre. Man kan mene hvad man vil om Øve os på hinanden, men jeg synes ikke man kommer uden om, at man bliver glad i låget af den sang. Efter min mening var det den bedste af sangene i det danske grand prix, men det siger måske mere om de andre sange der deltog!? – Jeg ved det ikke…..
Det er bare ikke længere det samme
Jeg husker tydeligt, hvordan vores Melodi Grand Prix aftener var, dengang jeg var barn. Vi var 3 familier, der på skift holdt Grand Prix aften, og så var der ellers fest. Alle var klædt festligt på, årets værtsfamilie diskede op med god mad og gode drikkevarer til børn og voksne, og stemmesedlerne var lagt klar. Der var en lille præmie til dem der gættede rigtig på hvem de vandt. Det var den dejligste aften samme med gode venner.
Efter jeg selv fik familie holdt jeg fast i traditionen sammen med et vennepar, der havde børn på Jannie og Claus’ alder. Efter vores unger flyttede hjemmefra fortsatte vi med at holde Grand Prix aften på skift hos hinanden i nogle år. Desværre døde P. og hans kone valgte at flytte fra byen, så hun kom tættere på børnene. Sådan sluttede en god tradition.
Som tiden er gået er showet blev alt for stort og musikkvaliteten er ikke hvad den har været. Det, sammenholdt med at jeg i en del år stort set kun har haft aftenvagter, har gjort, at vi ikke har taget traditionen op igen. Nu får showet lov til at flimre, og jeg går til og fra, for min tålmodighed rækker ikke til at sidde og se det hele.
Må jeg høre hvad du synes om Eurovision Song Contest, og var det den rigtige sang der vandt?
No Comments