Aiko

Tak for dig, elskede ven

Vi har desværre i dag været nødt til at sige farvel til vores dejlige, blide, tålmodige elskede ven. Aiko blev kun 6 år, men bagbenene ville ikke mere, så det eneste værdige for ham var, at sige farvel. De sidste dage havde han rigtig mange smerter, og situationen var fuldstændig uholdbar. Han kunne nok godt været blevet opereret hos nogle specialister i Århus, men det krævede flere store operationer, uden garanti for at det ville blive bedre. Derefter ville han skulle igennem et langvarigt genoptræningsforløb. Selv med operationerne ville han aldrig blive smertefri, så beslutningen om at sige stop, var egentlig ikke så svær.

Det ændrer dog ikke på, at vi er dybt ulykkelige over at have mistet ham, men det kunne desværre ikke være anderledes. Han var så elsket, og vil blive inderligt savnet af alle i familien.

Vi havde en tid til behandling hos dyrlægen i dag, så – ja, det var så en af de hurdler jeg nævnte i mit tidligere indlæg.

Nu må det gerne vende for os.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Catarina
    januar 4, 2025 at 10:08 am

    Det gør mig så ondt at høre om Aiko. Det er en hjerteskærende beslutning at skulle sige farvel til en elsket ven, men det lyder som om, I traf den rette beslutning for ham, selvom det må gøre ufatteligt ondt. Han var heldig at have en familie, der elskede ham så højt og satte hans velvære først. Sender jer varme tanker i den svære tid – håber, at lysere dage snart finder vej til jer. ❤️

    • Reply
      Kirsten
      januar 4, 2025 at 11:19 pm

      Tusind tak, Catarina.

      Aiko har bare været så sej gennem hele forløbet, som faktisk har været kort (heldigvis for ham). Ifølge de dyrlæger, der fulgte ham den sidste tid, var han desværre født med nogle dårlige gener. Det trøster os lidt at vide, at vi har gjort alt det rigtige og har passet rigtig godt på ham.

      Der er så stille og tomt herhjemme, og savnet er helt enormt stort, men vi ved også godt, at livet går videre, det er bare lidt hårdt lige nu.

      Heldigvis er der lidt bedre nyt i det næste indlæg, der kommer en af dagene. Vi håber og tror, at det vender lidt nu.

Leave a Reply