Reklame/i samarbejde med Love beauty and planet og Buzzador
Det er ingen hemmelighed, at jeg får mit hår farvet hos min frisør, Karin. Hver gang jeg får farven frisket op anbefaler Karin, at jeg køber en shampoo til farvet hår med hjem. Hver gang takker jeg nej. Jeg er ganske enkelt for nærig til at give det en shampoo koster hos frisøren. Derfor var glæden også stor, da jeg fik mulighed for at teste shampoo og balsam fra firmaet Love beauty and planet. Produkterne jeg modtog var fra Blooming Colour serien.
Firmaet Love Beauty and Planet lægger stor vægt på, at vi passer så godt på vores jord som muligt. Derfor er deres shampoo og balsam silikonefrie formuleringer lavet på økologiske og bæredygtige ingredienser. Derudover er de veganske, og det er jo efterhånden vigtigt for en del mennesker. Men ikke nok med det, så er flaskerne lavet af 100 % genbrugt materiale.
Serien Bloomin colour indeholder muru muru-smør som gør håret dejlig blødt og skinnende, og så er den drøj i brug. Duften er lidt til den kraftige side, men jeg er vild med den.
Jeg har brugt hårprodukterne nogle gange nu, og jeg må sige at hårfarven holder virkelig godt, og mit hår er blødt og lækkert efter hårvask. Når jeg sammenligner de hårprodukter jeg har prøvet fra frisøren med Love beauty and planets produkter, så synes jeg faktisk, at Blooming colour-serien vinder stort. Hvis man yderligere sammenligner priserne, er der ingen tvivl om, hvad jeg foretrækker. Sidst jeg var i Bilka var prisen nemlig alt i alt på 99,- kr. for et sæt shampoo og balsam fra Love beauty and planet. Det synes jeg er et fund til prisen.
Jeg køber helt sikkert hårprodukterne igen, når mine testflasker er brugt op.
No Comments