Personligt

Jeg er færdig

Jeg er færdig med behandlingen med kemo-creme (se tidligere indlæg angående dette HER), så det er vist på tide, at fortælle lidt om, hvordan det er gået. Behandlingen kom desværre til at trække ud, så hold nu op hvor er jeg glad for, at det nu kun går fremad.

Først var det ansigtet, der skulle smøres med den skrappe kemo-creme, som hudlægen ordinerede. Derefter var det venstre underarm og hånd, der fik en tur. Ved den efterfølgende kontrol var beskeden desværre, at højre hånd også skulle have en 4 ugers kur.

Højre hånd efter 4 ugers behandling

Jeg er selvfølgelig glad for, at jeg ikke skulle have stråleterapi, i.v. kemo. osv., men hold da op, hvor har det været en drøj omgang.

Jeg var blevet frarådet at får ordnet håret hos frisøren, hvilket også ses tydeligt HA-HA

Særligt behandlingen af ansigtet var slem. Sårene har været smertende, kløende og der har været ret voldsom svie. Jeg har haft dage, hvor jeg har været rigtig, rigtig ked af det, og kun bevæget mig udenfor en dør, når det var strengt nødvendigt. De daglige møder med hundevennerne holdt vi fast i, for Aiko skulle selvfølgelig have sine gode ture i skoven. Vores venner har jo fulgt forløbet på tæt hold, så de vidste at jeg så farlig ud, var træt og at humøret ikke var lige godt hver dag. Nu regner jeg med, at være færdigbehandlet, selvom huden stadig er rød og tynd. Jeg tænker umiddalbart, at det bare skal have sin tid, men nu får vi se. Sidst i november skal jeg til kontrol, så må vi se om der skal hvad hudlægen siger til det.

Det skulle fejres

Dagen efter jeg havde smurt for sidste gang, blev vi enige om at det skulle fejres med lidt god mad. Jeg havde stadig åbne sår på hånden, så jeg havde ikke lyst til at spise ude. Derfor hentede vi en gang Beef’n bones på Flammen og åbnede en god flaske vin til. Det har vi fået tidligere, og det er mega lækkert.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Birgitte B
    november 5, 2021 at 12:10 pm

    Håber det hele snart er væk og du får god besked. Så kan du nyde december og jul. Kh Birgitte

Leave a Reply