Det er ved at være et stykke tid siden jeg sidst har tjekket ind her, med andet en min testbeskrivelse af A-Derma produkterne, så jeg må heller give et livstegn fra mig. Jeg synes egentlig lidt vi kører i det samme hamsterhjul, hvor mange dage ligner hinanden, men når jeg tænker efter, gør de det jo ikke alligevel.
Jeg er begyndt at lave en memory planner, som er en form for fotodagbog. Når jeg kigger i den kan jeg jo lige netop se, at mange dage er ens, men også at vi ind i mellem har rigtig travlt. Nu tænker du måske: Hvad er en memory planner? Det vil jeg rigtig gerne forklare nærmere, men jeg tænker det skal være i et indlæg for sig selv.
Men lad os starte med vores december. Det er jo en måned med masser af juleforberedelser. Vi plejer at holde både juleaften og julebrunch m. pakkeleg og hygge her hos os. Sådan var det også denne december. Der skal købes julegaver, pyntes op, købes juletræ, planlægges og koordineres osv. osv. Midt i det hele skulle vi holde min fødselsdag, – men heldigvis altsammen hyggelige gøremål. I år fik vi så også lige en masse dage, hvor pigerne skulle være her, oveni. Pga. coronanedlukning af skolerne havde de online undervisning om formiddagen og blev afleveret her af deres far til middag, hvor han skulle på arbejde.
Den ene dag lavede vi havregrynskugler sammen med dem, en anden af dagene havde vi dem med ude at købe juletræ. De var med til at bage småkager, en anden dag var vi på nissejagt i Marbæk plantage osv. De er så store nu, at vi er nødt til at have planlagt noget for dem, hvis de ikke bare skal sætte sig med deres iPads. Nu lyder det måske som om det har været vældig besværligt. Det var det ikke, for vi hyggede os mega meget alle 4. Jeg vil dog godt være så ærlig at sige, at det gjorde et indhug på energikontoen.
Nissejagt i Marbæk
En familie er fra byen har de senere år pyntet en af stierne i Marbæk plantage med nisser. De har lavet små nissehuler osv. Det er faktisk en af vores søde hundevenner, der har startet traditionen. Derfor besluttede vi os for at tage pigerne med ud for at se om vi kunne finde nogle af nisserne.
Det er et kæmpe arbejde for Tina og hendes familie med det nissehalløj. Ikke nok med at det hele skal arrangeres i skoven, det skal jo også fjernes igen, og det er altså en rute på ca. 5 km vi taler om. Pigerne hyggede sig virkelig med at finde de steder, hvor nissserne havde deres huler, så det var en stor succes med turen derud. Vi sluttede af med dejlig varm cacao og boller da vi kom hjem i varmen.
Vi er så heldige, at Claus stadig vælger at holde jul sammen med os her i Esbjerg, selvom han har boet sammen med Maja i mange år efterhånden. Han kørte hjem til Thisted 1. juledag om aftenen, så han kunne være sammen med Maja og hendes familie den lille smule, der var tilbage af julen.
Herefter stod den på pakning og indkøb til vores nytårsferie, hvor vi skulle i sommerhus i Houstrup.
Hvis du kan tænke sig at høre om vores nytårsferie, så stay tuned.
4 Comments
Catrina
februar 12, 2022 at 9:41 amDet lyder som om I har haft en ualmindelig dejlig julemåned sammen med familien. Sikke sjovt med alle de nisser i skoven og det er da så oplagt at pigerne ville finde dem
Kirsten
februar 12, 2022 at 11:33 pmDet har vi bestemt også, – det var en super hyggelig jul, men hvert år synes jeg også det er skønt, når jul og nytår er overstået og man kommer ind i normal gænge igen.
Tak for dit besøg 😀
VenterpaavinBlog
februar 21, 2022 at 5:17 pmDejlige juleglimt!
Kirsten
februar 21, 2022 at 9:42 pmMange tak. Bedre sent end aldrig 😀