Hvis du kan tænke dig at læse en højaktuel bog, så kan jeg helt klart anbefale Ekko af et skud, som er skrevet af de svenske forfattere Lisa Bjerre og Susan Casserfelt. I får her en kort anmeldelse af bogen:
I den højaktuelle spændingsroman bliver politiassistenten Lina Kruse kaldt ud til et nødopkald, hvor en kvinde er blevet overfaldet i sin lejlighed. Situationen eskalerer og Lina ser sig nødsaget til at affyre et skud. I løbet af dette splitsekund ændrede alt sig.
Stemningen i den mangfoldige Stockholm-forstad Bagarmossen er pludselig forandret, og borgerne samler sig for at protestere mod det de opfatter som politivold. Linas kollega Jack Karlberg arbejder i efterforskningsafdelingen, hvor han blandt andet er med til at efterforske, hvad der præcis skete i forbindelse med nødopkaldet. Han er en presset mand, der ikke er ”helt fin i kanten”, da han har en fortid som medlem af en rockerbande. Banden bliver ved med at presse ham, og hans dobbeltspil kan ende med, at han mister alt.
Ekko af et skud er en spændingsroman om sårbarhed, loyalitet og konsekvenserne, når forskellene i samfundet for alvor kommer frem i lyset. Det er en menneskelig historie om ghettoproblemer, socialt udsatte og bandekrig.
Jeg rigtig godt lide, at bogen er skrevet med stor indføling, særligt omkring Lina og Jack, men også i forhold til nogle af Bagarmossens øvrige beboere, som man næsten kommer til at holde af undervejs.
Ved du hvad swatting er? Hvis ikke, kan du blive klogere på dette ved at læse Ekko af et skud.
Det er en virkelig spændende bog, som jeg havde meget svært ved at lægge fra mig. Jeg måtte hele tiden liiige have det næste kapitel med. Ekko af et skud er nr. 2 i Linje 17-serie, men bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. En ting er sikkert, – jeg bliver simpelthen nødt til at læse den første bog i serien, så den er allerede skrevet på ønskesedlen.
No Comments