Forleden hørte jeg et interview med TV-vært, forfatter og foredragsholder Mikael Kamper, i radioen. Han var blandt andet inde på, hvordan man kan blive et mere glad og tilfreds menneske. Her delte han et lille simpelt fif, – en god vane, som han kaldte tre gode ting.
Vanen går i al sin enkelthed ud på, at man hver dag, f.eks. når man går i seng, fokuserer på tre gode ting, der er sket i løbet af dagen. Det behøver ikke nødvendigvis være store eller vilde ting, men tre ting, der har gjort dig glad. Der vil altid være noget i løbet af en dag, der har været bedre end andet, og det er værd at fokusere på.
Mikael Kamper pointerede, at det jo ikke er fordi man skal lukke øjnene for de negative ting, men få øjnene op for de gode ting, der trods alt er sket i løbet af dagen.
Jeg tror på, at denne gode vane kan være med til at ændre vores mindset i retning af at få et endnu mere positivt syn på livet.
De små ting
Som sagt er det ikke altid de store ting der skal til, for at gøre én glad. Måske får du øje på de første forårstegn, ungerne kommer hjem med en fin tegning, de har lavet i børnehaven eller lignende.
Selvom jeg er et glad og positivt menneske, er jeg sikker på, at det kan gøre noget godt at fokusere på tre gode ting, når jeg ligger trygt og godt under dynen og er klar til at sove.
Skal vi lade det komme an på en prøve, – under alle omstændigheder starter jeg i aften. Jeg håber du vil være med.
4 Comments
OnTrip.dk
februar 9, 2020 at 2:21 pmRigtig godt råd. Mere fokus på alle de små ting 🙂
/Annette
kimic1
februar 10, 2020 at 10:47 pmTusind tak Annette, det er nemlig rigtigt, – de små ting får alt for lidt opmærksomhed.
/Kirsten
Birgitte B
februar 10, 2020 at 9:29 amJeg har selv praktiseret de tre ting – og det hjælper. Prøv evt. også at læse Zen for mødre af Anna Skyggebjerg. Kh. Birgitte
kimic1
februar 10, 2020 at 10:45 pmDejligt at høre det hjælper med de tre ting. Bogen af Anna Skyggebjerg kender jeg ikke, men vil da helt klart tjekke den ud.
Tusind tak for kommentaren og den gode idé med bogen.
Kh. Kirsten