Der er noget jeg ikke har fortalt jer. Min tidligere rare, slagfærdige og humoristiske læge sagde en gang til mig; Kirsten, du skal være glad for, at du ikke er en bil, for så havde du fået klippet pladerne. Det blev selvfølgelig sagt med et smil og glimt i øjet, og kun fordi han kendte mig godt nok til at vide, at jeg sagtens kunne tåle det. Dengang var det pga. mit bøvl med ryggen. Han gik på pension for en del år siden, og selvom jeg hører til dem, der sjældent har kontakt med min læge, så kan jeg faktisk godt savne ham og den ping-pong vi havde.
Det med at få klippet pladerne holder stadig stik. Jeg har nemlig følt mig “slået hjem i Ludo” gennem længere tid. Nu kunne jeg så godt have ondt af mig selv, men det ligger ikke rigtig til mig. – Det gider jeg nemlig ikke bruge krudt på.
Jeg er i behandling for forstadier til hudkræft i ansigtet. Nu er det jo heldigvis “kun” forstadier, men behandlingen jeg får, er den samme, som hvis forandringerne havde været hudkræft. Jeg skal bl.a. smøre med noget, som hudlægen kaldte kemo-creme, i foreløbig 4 uger, og jeg skulle hilse og sige, at det ikke er det fedeste jeg har prøvet. Der er mange bivirkninger ved cremen. Jeg er mest plaget af sår og betændelse i områderne jeg smører. Det giver skiftevis smerter, kløe og svie. Jeg er hævet ansigtet, lider af søvnløshed og øjnene svier og rinder. Det er alt sammen kendte bivirkninger, så der er ikke noget mærkeligt i det. Indtil videre er jeg heldigvis forskånet for andre kendte bivirkninger så som kvalme, blærer m.v. og det er jo dejligt. Det er også dejligt, at cremen sandsynligvis er behandling nok, men det vil tiden jo vise. Når jeg er færdig med at smøre ansigtet venter en underarm og hånd på af få samme behandling. – Så der er lang vej endnu.
Nu prøver jeg, hvordan det må føles at være et kendt menneske, der bliver gloet efter på gaden. Der er bare ingen, der kommer over og gerne vil have taget en selfie med mig HA-HA. På nær et par enkelte undtagelser, bevæger mig helst ikke for meget ud blandt folk, jeg ikke kender. Dem jeg normalt omgås ved jo, at jeg ser “farlig” ud HA-HA….
Men ellers melder jeg alt godt herfra, jeg skal bare lige har det her overstået.
8 Comments
Birgitte B
august 16, 2021 at 5:45 amSikke en omgang Kirsten. Det er jeg ked af at læse. Men hvis det hjælper, så kommer man jo igennem alligevel. For alternativet er jo ikke rart. Håber det bedste for dig (og skal vi se på den lyse side, så er det jo godt, at vi ikke har hedebølge oveni). Kh. Birgitte
Kirsten
august 16, 2021 at 9:50 amTusind tak, Birgitte. Hudlægen mener, at det burde være behandling nok, men som sagt så vil det vise sig. Jeg mangler heldigvis kun 4 behandlinger i ansigtet, så skulle ophelingen der begynde. Så er første hurdle overstået, og det er dejligt.
Kh.
Kirsten
Venterpaavinblog
august 17, 2021 at 8:57 amSikke noget – det er jeg ked af at høre, du må gennemgå.
Men det lyder til kampgejsten er på plads og jeg krydser fingre for snarlig bedring ☀️
Kirsten
august 17, 2021 at 1:16 pmTusind tak.
Kampgejsten er helt som den skal være, og jeg er meget fortrøstningsfuld. Det hele skal nok gå rigtig godt, selvom det er lidt op ad bakke lige nu.
OnTrip.dk
august 17, 2021 at 11:53 amRigtig god bedring 🙂
Kirsten
august 17, 2021 at 1:14 pmTusind tak igen, søde.
Catrina
august 20, 2021 at 5:26 pmAir for shit da Kirsten. Det er da bestemt ikke rart. Jeg har en veninde som har været igennem sådan en omgang de sidst 2 forår, her den sidste gang, fordi de nok ikke havde fået alt i første omgang. Det håber vi så de har nu. Du må have rigtig god bedring og vær stærk., selvom det kan være hårdt. 🙂
Kirsten
august 20, 2021 at 9:08 pmTusind tak, søde. Ja, det er noget bavl, og lidt en hård omgang, men jeg er fortrøstningsfuld. Jeg er blev færdig med behandlingen i ansigtet i går, så hun skulle huden gerne været helet op i løbet af 4 uger. Samtidig er jeg lige gået i gang med en arm og en hånd, men de er nemmere at gemme lidt, i modsætning til ansigtet. Hudlægen tror det er behandling nok, men nu må vi se. Det sjove er, at jeg aldrig har været soldyrker og altid kryber ind i skyggen og bruger solcreme. Den sol jeg får er, når jeg går fra A til B, men det må åbenbart være nok.
Jeg håber de har fået has på det hos din veninde.
Kh.
Kirsten