Hverdagen Stort og småt

Vil I være med?

Vil I være med til at gøre hver dag til en fest? Altså ikke fest med 4 retters middag, flotte kjoler, dans osv. – men en fest som går ud på, at gøre små gode ting for sig selv og sine nærmeste hver dag. Jeg er nemlig SÅ træt.

Jeg er træt af alle Kloge-Ågerne på de sociale medier, brokkehovederne og journalisterne der kun leder efter alt det negative. Man kan være enig eller uenig i regeringens valg og måder at træffe beslutninger på. Det ændrer bare ikke på, at Coronaen er her, og at den er livsfarlig for mange mennesker. Vi bliver nødt til at leve med den, sandsynligvis længe endnu. Så skal vi ikke hjælpe hinanden og finde de positive briller frem? Jeg er af den overbevisning, at vi kommer nemmere igennem pandemien, hvis vi forsøger at fokusere på noget af alt det positive, der trods alt også er.

Gør hver dag til en fest

Fra nu af vil jeg prøve at gøre hver dag til en fest og gøre små ting hver dag, som jeg kan glæde mig over.

I er hermed inviteret, – vi fester sammen, men hver for sig, i disse Corona-tider.  Hvis I vælger at deltage hører jeg med glæde, hvad I finder på at lave til jeres fester.

Rigtig god fornøjelse!

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Birgitte B
    november 15, 2020 at 3:12 pm

    Jeg kan anbefale ‘3 ting’ af Anna Skyggebjerg – en øvelse, hvor man hver dag (aften) skriver 3 ting, som man er/har været taknemmelig over i løbet af dagen. Det hjælper med at holde fokus på de positive ting i livet – selv om de kan være små. Jeg er ligesom dig også umådelig træt af hele situationen – så jeg velkommer gerne lidt fest. I dag bestiller vi take-away fra det lokale burger house. Noget vi ellers aldrig har dyrket, men er begyndt på her under Corona. Det giver lidt glæde / fest på en søndag 🙂 kh. Birgitte

    • Reply
      Kirsten
      november 15, 2020 at 4:49 pm

      Dejligt du vil deltage i lidt hverdagsfest. Det lyder skønt med en gang burger-take away. Det med take away er heller ikke noget vi har gjort så meget i før Coronaen, men nu bestiller vi det af og til. Ligesom jer kan vi nemlig også godt lide at støtte de lokale virksomheder.

      Jeg er ikke på den måde træt af restriktioner, nedlukninger osv., men mere folks negativitet og brokkerier over det.

      Teknikken med de “3 ting” er rigtig god, den praktiserer jeg også. Jeg har faktisk skrevet et blogindlæg om det her http://kirstenmichelsen.dk/tre-gode-ting/

      Tak for kommentaren, Birgitte 🙂

      Kh.
      Kirsten

Leave a Reply