Rejser

Vil du med os til Mallorca, Irland, Prag og Stockholm?

Det er blevet tid til, at der flytter rejseindlæg fra Mallorca, Irland, Prag og Stockholm ind her på matriklen. Har du lyst til at komme med os, så kan du læse med her og finde links til indlæggene.

Hyggelige Alcudia

Når man taler om Alcudia er det vigtigt at skelne mellem Port de Alcudia og byen Alcudia. Indlægget her er fra byen Alcudia, som er noget så hyggelig. Det er jo ingen hemmelighed, at vi er meget glade for Mallorca, og i særdeleshed Alcudia-området. Vi plejer at være på øen en uge af gangen, og er et smut inde i byen næsten hver dag.
Du kan læse indlægget om den hyggelige by HER.

Besøg i Kerry Bog Village

På vores fantastiske roadtrip i Irland fulgte vi bl.a. ruten Ring of Kerry. Her besøgte vi det lille frilandsmuseum Kerry Bog Village. På frilandsmuseet får man et fint indtryk af livet i Irland i det 18. århundrede.
Hvis det er noget, der interesserer dig, findes indlægget fra Kerry Bog Village HER.

Sluserne ved Berg

Vi besøgte de 7 forbundne sluser ved Berg, på vores roadtrip gennem Sverige, Finland og Norge. Det var en rigtig fin oplevelse, som jeg ikke synes man bør gå glip af, hvis man er i nærheden af Linköping.
Du kan læse mere HER.

Hradcany borgen i Prag

Et besøg i Hradcany borgen er simpelthen et must, hvis man er i Prag. Der er virkelig meget at se inde på borgområdet, lige fra Den Gyldne Gade, katedralen, diverse udstillinger, vagtskiftet m.v. Da vi besøgte borgen stod det desværre ned i stænger, så det tog selvfølglige lidt af oplevelsen. Men vi ville helt sikkert ikke have været den foruden.
Du kan læse om, hvad der er at se indenfor borgmurerne HER.

Hvad kan man nå på 5 timer i Stockholm?

På vores roadtrip til Nordkap havde vi planlagt natsejlads fra Stockholm til Turku i Finland. Det gjorde, at vi skulle have slået 5 timer ihjel i byen. Vi havde fået anbefalet at se vagtskiftet ved slottet, så det lagde vi ud med.
5 timer i denne dejlige by er ikke meget, men HER kan du se, hvad vi lavede på det korte besøg.

De næste rejseindlæg der flytter ind her på Helt ude Vestpå er fra Cypern, Grækenland Finland og igen et indlæg fra en vinterferie på yndlingsøen.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Catrina
    september 27, 2021 at 4:23 pm

    Hvor er det altså bare hyggeligt at du samler det hele under et tag. Jeg elsker at læse rejseberetninger og dine er så udførlige, meget mere end mine er. 😉

    • Reply
      Kirsten
      september 29, 2021 at 10:11 pm

      Jeg er glad for, at du kan lide mine rejseberetninger, jeg elsker at skrive indlæggene, og når jeg læser dem senere, er det som om jeg oplever rejserne igen. Det synes jeg er fedt. Jeg elsker også at læse andre bloggeres rejseindlæg, og jeg har virkelig nydt at læse dine helt autentiske indlæg fra jeres tur til Frankrig.

      Tak for besøget og dine kommentarer.

Leave a Reply