På farten Sommerhusferie

Vi er hjemme igen

Thorup strand

Vores ferie i Tranum er slut, og vi er godt og sikkert hjemme igen. Alt er pakket ud og sat på plads, og vaskemaskinen kører for 2. gang.

Vi har virkelig nydt en uge i sommerhus, hvor vi både har været ude at se en del, fået slappet af og haft besøg. Roen og freden i området har gjort godt, og den friske vind har blæst hovederne godt igennem.

Der har været rigtig god gang i vores lille camping gasgrill. Den stod alligevel i skuret fra dengang vi kørte med campingvogn, så den gjorde sin gode gavn igen. Der er nu ikke noget så hyggeligt som at sidde på terrassen med en god bøf på grillen og nyde et godt glas rødvin til, for senere at nyde kaffen mens solen forsvinder bag trætoppene.

Sommerhusferie kan bestemt anbefales. Nogle gange snakker vi om, at turisterne valfarter til Danmark for at nyde naturen og se, hvad vi ellers har at byde på. Rigtig mange danskere valfarter til udlandet for at få én på opleveren, og nyde solen og varmen. Jeg skal da heller ikke selv gøre mig for god, for det gør vi også gerne, men der er godt nok mange steder her i Danmark, som vi endnu har tilgode at se. Jeg tror faktisk vi mest kommer til at holde ferie her i landet de næste år. Dermed være ikke sagt, at vi ikke vil fortsætte med at rejse, for det holder vi nok ikke sådan lige op med, men når vi nu har fået Aiko, vil vi jo også gerne være sammen med ham, og det er altså mest bekvemt herhjemme.

Det har været en skøn uge i Nordjylland, – vi har været der flere gange tidligere, men er slet ikke færdige med den egn, så vi vender helt sikkert tilbage.

HER kan du læse mere om vores uge i Nordjylland.

 

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Catarina
    juni 14, 2020 at 8:05 am

    Velkomme hjem og tak for en dejlig ferie. Det har været skønt at følge jer og det har også føltes som en lille ferie for mig. Jeg tror ikke jeg er typen på sommerhus ferie, jeg har prøvet et par weekender, og det føles ikke som noget jeg er til. Derimod er jeg mere til camping og glæder mig usigeligt til sommerferien, som altid kommer til at foregå som camping

    • Reply
      Kirsten
      juni 16, 2020 at 10:55 pm

      Tak Catarina, og selv tak, dejligt du har hængt på gennem hele ugen

      Sommerhusferie er helt sikkert ikke noget for alle, det er egentlig heller ikke så meget os, at være i sommerhus. Derfor solgte vi også vores eget i efteråret. Der er så mange fordele ved camping, og vi har da også elsket vores ferie rundt om i Europa. Da vores første hund ikke kunne mere, solgte vi campingvognen og skiftede over til en lidt mindre bil. Vi har da også snakket om at købe campingvogn igen, men det vil også kræve en ny bil, for vi gider ikke en lille bitte campingvogn, hvor man skal udenfor, for at skifte mening

Leave a Reply