Familie

Tillykke skønne mennesker

I lørdags blev jeg ringet op af Claus og Maja. Da jeg hørte, at de begge var med på linjen, var jeg straks klar over, at der var noget særligt på færde.

Gu’hjælp’me om ikke de to skønne mennesker ringede for at fortælle, at de var blevet gift – smiler stort.

De har været sammen i 11 år, og har boet sammen stort set fra dag 1, først i København og de senere år i Thisted. De har længe snakket, dog kun med hinanden, om at blive gift, og nu skulle det altså være.

Fredag den 1. april var de på Thisted Rådhus, bare de to, og blev viet med to rådhusansatte som vidner. Maja var nødt til at have en fridag, så den eneste der viste noget om det, var Majas chef. Der var absolut intet fancy over det, og det var præcis som de selv havde ønsket det. Efter ceremonien på Rådhuset gik de ud og spiste en god frokost, og senere hyggede de sig der hjemme med lækker gourmetmad, som de fik ude fra.

De ville ikke ringe og fortælle det den 1. april, for så kender de mig godt nok til at vide, at jeg grinende havde udbrudt “Aprilsnar”……. Det har de så meget ret i HA-HA…..

Blev vi skuffede?

NEJ-DA – overhovedet ikke. Det kunne vi strengt taget heller ikke havde tilladt os at blive, hvis det var. Vi blev nemlig selv gift på præcis samme måde, dog med den forskel at børnene selvfølgelig var med. Der er ingen af os, der har lyst til at være midtpunkt ved et bryllup, – sådan har Claus og Maja det også.

Hvad hendes familie angår, så lyder det som om der var lidt skuffelse at spore, men de unge mennesker har fået det bryllup de helst ville have, og det er det vigtigste.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Karin
    april 10, 2022 at 5:19 am

    Tillykke til og med parret. Det er lige efter mit ❤️, alt det der opreklameret storbryllup, undskyld, jeg kunne godt bruge pengene anderledes. Selv da jeg som 14 årig, stod og skulle konfirmeres, havde jeg denne holdning, det var i 1973, fik ikke min vilje, og tænk sig, i dag husker jeg kun alt det unødvendige. Mine forældre var noget ved musikken i byen, det var flere af mine drengevenners forældre også. Drengene fik bøger, jeg fik blomster, der var blandt andet 32 orkideer, 40 buketter blomster, hvad skal en 14 årig med det, der for øvrigt var en læsehest, havde allerede slugt LykkePer med den originale skriv, Navneord med stort.

    • Reply
      Kirsten
      april 10, 2022 at 8:28 pm

      Mange tak, Karin 😀 Når man skal giftes, har man heldigvis mere at skulle have sagt, end dengang vi blev konfirmeret. De unge mennesker blev gift præcis på samme måde som os, så jeg forstår dem udmærket. Hverken dem eller os kunne forestille os at være midtpunkter ved en stor fest. De havde en rigtig dejlig dag, og selvom de kun var de to, så tror jeg det er en dag de vil huske for altid.

      Jeg glædede mig rigtig meget til min konfirmationsfest, og vi havde en dejlig dag, men jeg må da også nok indrømme, at jeg lidt følte det mere var mine forældres fest end min. Men det var fint nok. Jeg var med i mange af beslutningerne, fik gode, brugbare gaver så som en god cykel, en grammofon, smykker osv. Heldigvis ikke en masse blomster, for som du ganske rigtig skriver, hvad skal en 14-årig med dem.

      Rigtig god påske til dig og dine, og tak for at du tog dig tid til at lægge en kommentar, – det er jeg glad for.

      Kh.
      Kirsten

  • Reply
    Catrina
    april 16, 2022 at 5:41 am

    Hjertelig tillykke med de unge mennesker. Vi blev slev godt på samme måde og det var lige i vores ånd

    • Reply
      Kirsten
      april 16, 2022 at 10:39 pm

      Tusind tak 🙂 Det er også lige i vores ånd at gøre det på den måde, så vi var godt klar over, at de ville gøre det på den måde, hvis de en dag ville giftes. Jeg tror faktisk der er flere end man regner med, der lige så stille bare lister op på rådhuset og siger ja til hinanden.

      Fortsat god påske 😀

Leave a Reply