Outlander Søndags shout out

Søndags shout out vol. 2 – Outlander

Søndags shout out

Det er igen tid til et Søndags shout out. Der er mange, der synes tiden bliver lang for tiden, så denne gang vil jeg anbefale en TV-serie. Jeg vil nemlig gerne slå et slag for Netflix serien Outlander. Den er ganske enkelt FANTASTISK, hvis du spørger mig. Når folk har spurgt mig, hvad den handler om, er der mange der allerede “står af”, når de hører at serie er en form for tidsrejse. Men PLEASE – giv serien en chance, jeg er sikke på du vil ikke fortryde det.

Billedet er lånt her:https://www.whats-on-netflix.com/news/outlander-seasons-1-2-coming-to-netflix-in-may-2019/

Hvad handler Outlander om?

Outlander er en spændende blanding af historie, eventyr, kærlighed, fantasi og til tider er den barsk. Det er en spændende rejse gennem tiden, der vender fuldstændig op og ned på Claire Randalls liv. Hun er krigssygeplejerske under Anden Verdenskrig, hvor hun knokler for at behandle de hårdt sårede soldater, som har været ude for krigens grusomheder. Hun gør det bedste hun kan for at redde deres liv, vel vidende at dette ikke altid er muligt.

Årene går, og Claire drømmer kun om, at den brutale krig slutter. Da krigen endelig er slut i 1945 vender Claire tilbage til livet sammen med sin mand Frank Randall. Her begynder de at planlægge deres anden bryllupsrejse til det skotske højland.

Frank er en passioneret historiker og Claire interesserer sig for planter og urter, så det skotske højland er det perfekte sted for parret til at glemme krigens rædsler og nyde hinanden igen.

Craigh Na Dun stencirklen

På deres rejse gennem det skotske højland, ser de spændende monumenter og landskaber, men Claire falder over en gammel stencirkel. Craigh Na Dun stencirklen fascinerer hende, og hun beslutter sig for at vende tilbage dertil uden Frank. På et tidspunkt rører hun ved de mystiske sten, og falder bevidstløs om. Da hun vågner igen, er hun ikke længere i 1945, men i 1743. Det er tidspunktet for det 2. Jacobitiske oprør. Hun bliver vidende til blodige og grusomme kampe mellem skotske katolikker og engelske protestanter.

Hvordan kommer Claire’s liv til at forme sig?

Efter at have rejst tilbage til 1743 begynder et nyt eventyr for Claire Randall, spillet af Caitriona Balfe. Hun bliver tvunget til at gifte sig med den skotske soldat Jamie Fraser, som bliver spillet af Sam Heughan. Romancen blomstrer mellem de to, så Claires hjerte er splittet mellem fortid og nutid. Hendes ægteskab med Frank, som jo er i nutiden, er barnløst, og hun havde altid ønsket sig en stor familie. På trods af at kvinders rettigheder er ikke-eksisterende, og selvom livet i 1743 er meget farligere end i 1945, beslutter hun sig for at forsøge at opfylde sin nye mand, Jamie’s ønske, om at de starter en familie sammen. En helt uventet rejse begynder for Claire, hvor hun bliver presset helt til hendes grænser.

Mere vil jeg ikke afsløre, men jeg kan forsikre jer om, at det er en fantastisk – og lang – serie, hvor man kommer hele vejen rundt i følelsesregistret.

Historien er baseret på den amerikanske forfatter Diana Gabaldon, som har udgivet 9 Outlander bøger. På nuværende tidspunkt kan du se de 4 første sæsoner på Netflix, og på Viaplay findes de 4 første sæsoner og de er godt i gang med sæson 5.

Du kender måske allerede Outlander? Hvis du gør, vil det være fedt, hvis du lægger en kommentar og fortæller, hvad du synes om den.

Hvis du ikke kender Outlander, synes jeg helt bestemt du skal gå i gang med at se serien. Den er, som sagt, FANTASTISK, og det er uden tvivl min absolutte yndlingsserie, jeg tror også du vil kunne lide den.

Hvis du kunne tænke dig at se mit tidligere Søndags shout out, så kan du finde det HER. 
Det er meget henvendt til hundefolket, men du er velkommen til at læse med alligevel.

Pas rigtig godt på dig selv, og husk nu – for tiden skal du helst være spritter!!! 😀

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply