Hverdagen Stort og småt

Jeg har tegnet et abonnement hos Designsquare

Det var faktisk helt tilfældigt, at jeg hørte om boksene fra Designsquare og da jeg så, hvad nogle af de tidligere bokse indeholdt, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville forkæle mig selv med et abonnement. Designsquare er gavebokse med overraskelser i form af  designs fra bl.a. Kähler, Holmegård glas, Juna osv. Den første boks er nu landet på min adresse, og jeg synes du skal se de fine ting der var i.

Tingene man modtager kommer i en lækker og solid hvid boks med magnetlukning. Den er super god at gemme til opbevaring. Nå, men nu til indholdet.

  1. Boksen indeholdt 2 flotte kagedåser fra Hammershøi Christmas, som er en juleserie fra Kähler. De er, efter hvad jeg umiddelbart kan bedømme, 100 % lufttætte.
  2. Et viskestykke fra Juna design i en fin støvet rosa farve.
  3. To juleophæng – en forgyldt julekrans fra Bjørn Wiinblad og et forgyldt hjerteophæng fra Rosendahl.
  4. Karaffel/glasflaske fra Holmegård (90 cl.). Den er super anvendelig da den kan være i køleskabsdøren og der er et 100 % lufttæt låg på den, så drikkevarerne ikke tager smag.

Derudover var der vedlagt en lille overraskelse i form af et glas stødt nellike fra Santa Maria.

Det vil selvfølgelig altid være smag og behag om man synes om indholdet, men jeg er ganske godt tilfreds. Kagedåserne og karaflen er helt klart mine favoritter, og de andre ting skal jeg nu nok også finde anvendelse for.

Med i boksen var også forskellige kort og en lille opskriftsfolder med juleopskrifter fra Santa Maria. På det ene kort var der en opskrift på honningkagehuse og en skabelon, som man kan lave små bitte honningkagehuse efter. Der var blandt andet et kort med en rabatkode på 25%, som kan bruges hvis man gerne vil shoppe mere julepynt. Jeg fik også en lille teaser på, hvad næste boks, som sendes ud i februar, indeholder.

Priser

Den første boks koster 199,- kr.
Efterfølgende bokse koster 379,- kr.
Der vil efter sigende altid være designs for minimum 750,-kr i boksene og prisen er inkl. fragt til din hjemadresse.
Der er ingen binding på abonnementet.

Jeg har som sagt selv betalt for mit abonnement, så det er ikke reklame, jeg synes blot du skal se de fine ting.

Hvad synes du om boksens indhold og selve Designsquare konceptet?

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Birgitte B
    december 8, 2020 at 6:36 am

    Jeg har ikke hørt om det før, men det er da nogle gode ting, du har fået i den pakke 🙂 Jeg tænker, at det fungerer ligesom de der goodie-box med skønhedsprodukter. En fin idé 🙂 kh. Birgitte

    • Reply
      Kirsten
      december 9, 2020 at 11:37 pm

      Jeg har indtryk af, at det er et rimeligt nyt koncept, og jeg tænker også det er samme princip som Goodie-boxene. Der er heldigvis ingen binding, så man kan jo altid sige abonnementet fra, hvis der er for meget der ikke falder i ens smag.

      Kh.
      Kirsten

  • Reply
    Catariba
    december 25, 2020 at 6:31 pm

    Jeg har aldrig ført hørt om sådan et abonnement Men det er nogle meget fine ting der er med.
    Jeg er “desværre” lidt underlig – eller det er der mange der synes, men jeg hedder faktisk abonnementer og betaler kun lige de mest nødvendige. Licens, forsikringer (som også er abonnenter) internet, mobil og fagforening. Men heller ikke mere og det løber op og jeg bruger ikke en brøkdel af dem – hvis jeg havde dem – for at det kunne betale sig

    • Reply
      Kirsten
      december 29, 2020 at 10:54 pm

      Du er bestent ikke underlig hvad abonnementer angår. Sådan har jeg det faktisk også, når det kommer til stykket.
      Det var helt tilfældigt at jeg faldt over én på instagram, som havde købt sådan et abonnement, og så hoppede jeg for en gangs skyld på den, men det var også kun fordi der ikke er nogen binding, så det er nemt at komme ud af igen 😀

Leave a Reply