Aiko - vores golden retriever Hundesnak

I regn og slud

I regn og slud

I regn og slud, hunden skal ud. Her hjælper ingen kære mor. På dagens skovtur var vi kun et par hardcore hundefolk, der trodsede vejret.

På parkeringspladsen mødte vi hundeveninden Frida og hendes menneskemor, den kraftige regn havde fået dem til at give op, så de tog hjem. Vi gik op på marken, hvor vi plejer at mødes, i håb om at der kom nogle af de andre venner.

Lidt efter var vi heldige, at vores ven Frank kom med Buster, og lidt senere dukkede endnu en af de faste fra hundeluftergruppen op med sin labrador. Det blev til en lille times tid med leg og tumlen i silende regn, før vi vendte snuden ned til bilen.

Og så var der ellers én der skulle hjem og have et bad 😀

Varm kakao og lune boller

Det var virkelig dejligt at komme hjem og hygge sig med varm kakao med marshmallows og lune boller. Det fine glas med fyrfadslyset fik jeg i julegave af Nicoline. Hun har lavet det i SFO’en, og normalt står det og pynter i mit køkkenvindue.

Iøvrigt har Aiko og jeg bestilt tørvejr til vores næste gåtur ved 17-tiden, men nu må vi se hvordan det går.

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply