Hverdagen Højtider Jul

Hvor bliver julestemningen af?

Velkommen til lidt om min første hele uge i december. Allerførst – hvor bliver julestemningen af? Lige nu halter det lidt med at finde den. Vi har pyntet lidt op, ikke sådan Gertrud Sand-agtigt, men lidt hist og pist. Jeg ser masser af julefilm, hører julemusik, spiser æbleskiver, julehygger osv., men julestemningen er der ikke rigtigt endnu. Der er heldigvis nogle uger endnu, før det er juleaften, så mon ikke det kommer? Det tror jeg.

Jeg har været inde hos Karin, min søde frisør, og fået en tiltrængt juleklipning. Hun har desværre fået en arbejdsskade, så det var hendes allersidste arbejdsdag som frisør. Vi har haft 15 års jubilæum sammen, og svinger super godt, så det er rigtig ærgerligt, og mega synd for hende. Nu venter en omskoling for hende, og jeg skal på jagt efter en ny god frisør.

Har været på Gelato di Natura og drukket årets først Gingerbread latte, ingen jul uden Gingerbread latte BUM.

De første julegaver er i hus, og klar til at blive lagt under træet, når vi når så langt.

 Har spist juleboller med tandsmør i det allerbedste selskab. Tandsmør skal der til, når det handler om juleboller.

Endelig kom der sne i Esbjerg, – ikke meget, men lidt har også ret.

Jeg har lavet mad med udsigten til den smukkeste fuldmåne.

Shoppet lidt flere julegaver i BROEN Shopping. Deres juleudsmykning er virkelig fin i år. Så fin, at folk stod i kø for at tage billeder af deres børn foran vinterlandskabet. Jeg sneg mig lige til at tage et enkelt billede af den fine snemand.

Planen var, at vi skulle til julegudstjeneste i Grundtvigskirken søndag. Nicoline synger i kirkens børnekor, og de skulle gå Luciaoptog og give en lille koncert. Hun måtte desværre melde fra, da hun har ondt i halsen og feber. Planen var, at pigerne og deres forældre skulle op til os og julehygge efter kirken, men det udsatte vi så alle kunne være med. Julehygget blev der, men kun os selv.

Hvordan med dig – er du kommet i julestemning?

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Venterpaavinblog
    december 18, 2022 at 8:43 pm

    Hyggelig opsummering – aktiviteterne fejler da hvertfald ingenting, hvad angår højtiden Herhjemme har jeg – for første gang i årevis – været i julehumør siden november. Så skørt! Men skønt.
    Håber den er dukket op hos dig også

    • Reply
      Kirsten
      december 18, 2022 at 9:16 pm

      Tak skal du have 🙂 Aktiviteterne fejler nemlig ingenting, og heldigvis kommer julestemningen snigende stille og roligt, det er dejligt. Så dejligt at du har været i julehumør så længe, og nej, jeg synes slet ikke det er skørt. Det er bare om at nyde denne højtid så meget som muligt.

      Tak for besøget.

  • Reply
    Charlotte (Uglemor)
    januar 18, 2023 at 7:56 pm

    Hov, så var der ikke mere. Jeg håber, julstemningen indfandt sig, blev nydt og nu er pakket ned igen. Jeg er også en 50+ blogger – nu på vej ud i blogland for at opstøve nye dansksprogede blogs. Nu fandt jeg din, og har med fornøjelse læst om jeres meritter både hjemme i Esbjerg og ude i den store verden. Sikke du kan fortælle. Jeg håber da ikke, du er stoppet med at blogge igen? Hvis du bare trænger til et lille puf bagi, er det hermed givet 😀

    • Reply
      Kirsten
      januar 18, 2023 at 9:30 pm

      Hej Charlotte.

      Velkommen til.

      Nej – nej, jeg er ikke stoppet med at blogge, og ja, bloggen kunne godt trænge til en opdatering, men det kommer. Dejligt, at du har fundet min blog og har haft fornøjelse af at læse mine indlæg.

      Mange tak for besøget.

      Vh.
      Kirsten

Leave a Reply