Hverdagen Stort og småt

Hvad er det lige der sker?

Skoven ved Sildesøen

Ja, hvad er det lige der sker? Hvis man havde spurgt Lis – den kæreste ældre dame, som var én af flere grunde til, at vi i sin tid købte sommerhus i Thy, ville  hun på morsingbomål have sagt “jahhh… den ene dag tager den anden”. Det er præcis sådan det går her på matriklen.

For tiden kører dagene næsten efter et fast skema, hvor højdepunktet er vores faste tur i skoven med Aiko. Det gode er, at vi på den måde mødes og får sludret med nogle søde mennesker hver dag, selvfølgelig med god afstand. Ellers passer vi så godt på, som muligt, så vi holder os meget for os selv.

Uha – man bliver helt ræd for sig selv 😀

Jeg har endelig fået gjort noget ved Coronahåret, det var dælen dytme også tiltrængt. Det var SÅ dejligt at få blive klippet og få noget farve i igen. Det var nu ikke uden betænkeligheder jeg satte mig i stolen, jeg håbede på, at der var styr på det i salonen. Bortset fra at det kneb gevaldigt med afstanden, virkede det som om alt andet var i orden.

Ud over den daglige trummerum

er der som sagt kun sket ganske lidt siden sidste indlæg:

  • Vi har haft bryllupsdag. Den blev fejret med lækker takeaway og en god flaske vin.
  • Vi har været på nogle udflugter ud i det grønne.
  • Det har været påske, hvor der er blevet hygget med alt for meget mad og kage.
  • Vi har fået takeaway 1 – 2 gange i ugen for at støtte de små restauranter. Noget har selvfølgelig været mere heldigt end andet, men generelt har vi været godt tilfredse.
  • Vi har fået vores gode genbo hjem fra Mali med forsvarets fly. Han arbejder i Mali, og var heldig at få en plads hjem, da flyet skulle derned med et læs medicinsk udstyr, og udskifte personel.
  • Sønnen har haft fødselsdag, – han bor i Thy, så vi har en fødselsdags-kom-sammen til gode.
  • Vi har fået lavet lidt i haven og på vores overdækkede terrasse.
  • Vi har været sammen med pigerne og deres forældre – med god afstand – nogle gange, men jeg savner sådan rigtig at være sammen med dem. Det bliver dejligt når vi igen kan risikere at kramme og være tætte.
  • Sidst, men ikke mindst har vi booket en uge i sommerhus i Nordjylland, så vi håber selvfølgelig ikke der sker noget uforudset, der gør at det bliver aflyst, ligesom vores påskeferie. – Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg, med et glimt i øjet, har sagt sætningen: “Man kan aaaldrig vide, hvad der sker”, de sidste par måneder – ha-ha.

Men når det så er sagt, så kan jeg godt mærke,  at et snigende Corona-sløvsind er ved at indfinde sig. Det er alt for længe siden jeg har fået opdateret både her og ovre på Kimic on Tour, så jeg må hellere tage mig sammen fra nu af.

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply