Aiko - vores golden retriever Hundesnak

Hvordan det gik til, at hr. Brun flyttede ind hos os

hr. brunhr. brun flyttede ind hos os

Nu skal I høre, hvordan det gik til, at hr. Brun flyttede ind hos os. Den helt korte version er nok, at vi valgte hinanden. Den lidt længere version får I her:

Jeg havde lavet virkelig grundig research for at finde et godt sted, hvor der var golden retriever hvalpe i vente. En god kollega havde bl.a. fortalt om Kennel Golden Music i Sønderjylland. Jeg skrev og ringede lidt frem og tilbage med ejerne, og endte med at blive skrevet på venteliste der.

Den 16.11.2018 fødte dejlige hundemor Rita 7 skønne hvalpe (den 7. hvalp ligger og putter under de andre). Vi var heldige, der var en lækker lille han-hvalp til os.

Det første møde

Da hvalpene var en uge gamle, fik vi lov til at besøge dem for første gang. HOLD NU OP, hvor var vi spændte på at møde Susanne og Leif, hundene og ikke mindst hvalpene. Det blev et dejligt møde med nogle virkelig søde mennesker og deres dejlige hunde, og selvom der endnu ikke var meget liv i de små, var det svært at løsrive sig.

Efter 3 uger besøgte vi igen hvalpene, og der skete der noget mellem hr. Brun og os. Vi kaldte ham hr. Brun fordi han havde et brunt hvalpehalsbånd på. I ved de små halsbånd i forskellig farve, så man kan se forskel på hvalpene. Han var den vi begge havde bedst kontakt med af dem. Vi besøgte hvalpene et par gange mere, og det var hele tiden ham og os, der søgte hinanden.




De små skulle testes for at finde ud af, hvilken familie de matchede bedst til. Først en uge før hvalpene var klar til at flytte hjemmefra, ringede Susanne og fortalte, at det BLEV hr. Brun, der matchede os. Alle hvalpene var jo så dejlige, og uanset hvilken hvalp, der blev valgt til os, var vi selvfølgelig blevet helt pjattede med den. Men vi følte nu, at hr. Brun havde været ”vores” fra starten, så vi blev virkelig glade.

Vi havde haft mange diskussioner om, hvad vuffer skulle hedde. Jeg holdt på Theo, men Bernd syntes bedst om Aiko, – han løb af med sejren. Så den 11.01.2019 kørte vi til Sønderjylland og hentede vores dejlige lille Aiko hjem.

Straks efter vi var hjemme, blev græsplænen indtaget

Første morgen herhjemme, trætte og med morgenhår, men meget glade

Efter tre dage fik vi lidt sne, og det underlige, hvide pulver skulle selvfølgelig undersøges

Han har været så super dygtig. Han har ikke ødelagt noget som helst og var renlig efter 14 dage, så hvad det angår har det været nemt. I dag er han 10 måneder, og der har da bestemt været andre udfordringer ved at have fået sådan en lille fyr i huset.

Man skal bare altid huske på, at sådan et lille væsen skal lære alt om at fungere i en familie. – Og når han laver unoder, så er det ikke for at genere én, men fordi han ikke ved bedre.

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply