PUHA…. så fik jeg også prøvet det!!! Bloggen har været hacket og lukket ned af UnoEuro. Det har godt nok været noget af en rutsjebanetur. Jeg må indrømme, at jeg har været ved at give op flere gange. Heldigvis har de dygtige folk UnoEuro på hjulpet mig igennem krisen. Det eneste jeg har mistet er det sidste indlæg fra Flensborg, det synes jeg er billigt sluppet, men nu er det op på hesten igen. Derfor får i et indlæg om smukke Prag.
I marts var B. og jeg på en lille forårsferie i Prag, hvor vi havde 3 dage i denne smukke by. Vi ankom til Prag midt på aftenen, pakkede ud og efter en kop kaffe krøb vi under dynerne, så vi kunne være friske til at indtage byen næste dag.
Dag 1
På vores første dag tog vi sporvognen til Wenzelspladsen i den nyere del af byen. Pladsen er ca. 750 meter lang, og er faktisk mere en boulevard end en plads. Nationalmuseet bagerst i billedet er ved at blive renoveret, så stilladset skæmmer billedet lidt, men sådan er det jo *smiler”
Set med turist-brillerne på, synes jeg ikke at Wenzelspladsen har det helt store at byde på. Der er dog en masse historie omkring pladsen, som betyder meget for indbyggerne i Prag.
På vores vej videre rundt i byen kom vi ned ad en gade med dyre designerbutikker. Har man hang til dyrt designertøj fra f.eks. Gucci, Dior osv., er Prag bestemt et godt sted at shoppe. Vi gik videre hen til Krudttårnet, som står i udkanten af den gamle bydel. Tårnet er det sidste af de oprindelige 13 byporte.
Folkets Hus som ligger lige ved siden af Krudttårnet, bliver mest brugt til kulturelle arrangementer som teater, koncerter osv. Det er virkelig en smuk bygning med de fineste detaljer.
Det næste sted vi havde planlagt at se var den gamle rådhusplads og Frihedsmonumentet. Der foregik en del på pladsen, så vi bestemte os for, at vi ville vende tilbage dagen efter og kigge nærmere på hvad der skete på pladsen.
Så gik turen videre om til Karlsbroen og forbi det nye rådhus.
Der er en helt speciel stemning omkring Karlsbroen med karikaturtegnere, musikere og småhandlende (og desværre også tiggere). Vi var heldige, at der ikke var så voldsomt mange turister, mens vi var på broen.
Vi fortsatte videre ned i Mala Strana-området, – der er altså hyggeligt, så det bestemt vi os også for at kigge lidt mere på, på vores næste dag i Prag.
Efter en lækker Ungarsk gullash på en hyggelig restaurant i Mala Strana bydelen fortsatte vi forbi noget af det, jeg havde glædet mig allermest til at se i Prag, nemlig
Der er noget ved streetart, der fascinerer mig, så selvom Lennonmuren er én gang misk-mask oven i hinanden, er der altså et eller andet over den, som trækker.
Der var virkelig mange mennesker ved muren, så fortsættelse følger også, hvad den angår.
På vejen hjem til hotellet vendte vi kort forbi Maria Sejr Kirken, da vi havde hørt at den skulle være virkelig smuk, hvilket den bestemt også er.
Dette var hvad vores første dag gik med.
Rejsetidspunkt: Marts 2017
No Comments