Hverdagen Stort og småt

Dagen i dag

Vacation time

Dagens indlæg bliver kun lige et lille kort pip herfra. Der er ikke sket det helt store. Dagen i dag har bare stået på en masse små praktiske gøremål, men overordnet set så har det handlet om at blive klar til i morgen. Vi har nemlig booket en uge i sommerhus. Det er så heldigt at en af B.s gode kolleger, som har en del transporttid hver dag, vil bo i vores hus, mens vi er afsted. Det har han gjort flere gange tidligere, når vi har været væk, så det er ren win win.

Vi startede med et dyrlægebesøg. Aiko skulle have sin rutinemæssige vaccination og vi manglede hundefoder, så det var 2 fluer med ét smæk. Han skulle heller ikke snydes for sin daglige skovtur, hvor han leger med hundevennerne.

Der skulle handles og det sidste tøj skulle vaskes og pakkes. Midt i det hele dukkede pigerne og deres mor op til en kop kaffe, og for at ønske os en god ferie. Dejligt at give dem alle en ordentlig på-gensyn-krammer.

Vi beder bare guderne om godt vejr

Det har stået ned i stænger her hos os i dag. Der er også varslet en del regn de næste par dage, men så skulle det gerne vende. Det er lidt som om vi er forfulgt af dårligt vejr, når vi holder ferie. Sommerhushygge i dårligt vejr kan nu også noget, men vi vil selvfølgelig også gerne ud og se noget, og helst i godt vejr.

Hvor skal vi hen du?

Jahhh… det får I at se, hvis I følger med her på bloggen de næste dage. Jeg håber I har lyst til at følge med! 😀

Det er hvad dagen i dag er gået med, og så har jeg vist bare tilbage at ønske jer alle en god weekend!

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply
    OnTrip.dk
    juni 6, 2020 at 7:58 am

    Det lyder dejligt 🙂 Jeg krydser finger for godt vejr og rigtig god ferie til jer 2 (3) 🙂

    /Annette

    • Reply
      Kirsten
      juni 8, 2020 at 6:22 pm

      Tusind tak Annette, vejret skulle blive bedre hen på ugen, i dag har det været ret så køligt, men det klæder vi så bare på efter 😀

  • Reply
    Karin
    juni 7, 2020 at 4:18 am

    Dejligt med dage hvor det bare er praktiske “to do ting” der kommer fra hånden. Med små afbræk af familievisit, med krammer, og dyrelægevisit, med både og.
    Ønsker jer en dejlig ferie – på trods af regn og rusk, bare rolig, der kommer snart godt vejr igen.

    • Reply
      Kirsten
      juni 8, 2020 at 6:25 pm

      Tusind tak Karin, den regn vi har fået indtil nu, er heldigvis kommet om natten. I dag har det faktisk været perfekt vejr til en lille tur op til Rubjerg Knude fyr og Løkken – hverken for koldt eller for varmt, så det var helt perfekt.

  • Reply
    Catarina
    juni 8, 2020 at 4:01 pm

    Åhhh, det lyder dejligt med sådan en lille uges ferie og vejere lover jo fint for ugen. Jeg ønsker jer alle tre en dejlig miniferie 😀

    • Reply
      Kirsten
      juni 8, 2020 at 6:12 pm

      Tusind tak Catarina, jeg er sikker på vi kommer til at nyde det. 😀

Leave a Reply