Jeg synes altså I skal se min nye kagerulle, eller – ny er måske så meget sagt, jeg fik den i fødselsdagsgave i december. Det er dog først nu den er blevet indviet. I sidste weekend havde jeg nemlig igen arrangeret et golden retriever træf, og hvad ville være mere passende end at bage golden-småkager og tage med til kaffen derude?!
I dag tog vi en spontan aftentur til vandet. Det har jo været en varm dag, og så er det så dejligt forfriskende at tage en tur til stranden og dyppe tæerne. Mere bliver det altså ikke til for mit vedkommende, så skal jeg i hvert fald være sydpå.
Dagens indlæg bliver kun lige et lille kort pip herfra. Der er ikke sket det helt store. Dagen i dag har bare stået på en masse små praktiske gøremål, men overordnet set så har det handlet om at blive klar til i morgen. Vi har nemlig booket en uge i sommerhus. Det er så heldigt at en af B.s gode kolleger, som har en del transporttid hver dag, vil bo i vores hus, mens vi er afsted. Det har han gjort flere gange tidligere, når vi har været væk, så det er ren win win.
Er du vild med kager, så kommer her en anbefaling, der nok skal få din kageappetit sat på prøve. For et stykke tid siden var vi nemlig til Sønderjysk kaffebord på Gram slot. Nu hvor restauranter og caféer så småt er ved at åbne igen, synes jeg det er på sin plads at skrive om det sønderjyske kaffebord.
Ja, hvad er det lige der sker? Hvis man havde spurgt Lis – den kæreste ældre dame, som var én af flere grunde til, at vi i sin tid købte sommerhus i Thy, ville hun på morsingbomål have sagt “jahhh… den ene dag tager den anden”. Det er præcis sådan det går her på matriklen.
Så er det tid til at sige farvel februar og goddag forår. Februar har været en mærkelig måned, så jeg har det helt fint med, at den er overstået. Der er specielt to emner, der har fyldt meget i februar måned. Det ene har været vejret, det andet har været Coronavirussen.
Vi skulle have været til hvalpetræf ved den opdrætter, hvor Aiko er født, i dag. Det blev desværre aflyst, for hele familien dernede ligger med influenza. Ærgerligt, for vi havde virkelig glædet os til at se alle hundene, og Susanne og Leif igen.