Monthly Archives:

september 2019

På farten På tur med den gamle Fjällräv

Åtte Bjerge – et mikroeventyr

Åtte Bjerge

Det er faktisk først fornylig jeg er stødt på begrebet mikroeventyr. Jeg har sidenhen fundet ud af, at der åbenbart er flere meninger om, hvad et mikroeventyr er.

Nogle mener, at et mikroeventyr er noget med at tage på vandretur med rygsæk, sove i shelters og lave mad over bål osv. Andre mener, at det handler om de små eventyr i hverdagen. Det kan f.eks. være at sove på altanen en varm sommernat, udforske sin egen by, lave en madpakke og spise den i den nærmeste park, lave bål i haven eller lignende.

Når alt kommer til alt handler det om små eventyr, som ikke kræver det helt store, hverken hvad udstyr, tid  eller penge angår.

Continue Reading

Hundesnak

Kan Kranio Sakral Terapi gøre noget for hunde?

Kranio Sakral Terapi

Vi har været til Kranio Sakral Terapi med Aiko. Det kommer sig af, at vores hundetræner gjorde os opmærksomme på, at han så ud til at være ”låst” et par steder i ryggen. Det er ikke eller en ”fejl” ved hunden, men den bevæger sig stift og det kan give noget slid i leddene på lang sigt. Det sker åbenbart jævnligt i forbindelse med fødslen, men mange hundeejere er ikke så opmærksomme på det. Vi snakkede lidt frem og tilbage om det, og i første omgang ville vi helst undgå en kiropraktor. Derfor besluttede vi os for at se, om Kranio Sakral Terapi ville gøre en forskel.

Continue Reading

Kreativt Travelers notebook

Min Travelers Notebook

Travelers Notebook

Jeg har købt en travelers notebook, som jeg skal bruges som rejsedagbog på vores tur til Skt. Petersborg. Sammen med alle skriblerierne er der rigelig plads til at fylde den med stort og småt fra turen. Det er meget længe siden jeg har nørklet med papir, washi-tape stickers, lim osv. Lysten og energien har ligesom manglet, og jeg vidste at det første projekt (i denne omgang) skulle være til at overskue.

Continue Reading

På farten

Vi har bestilt et mini-krydstogt

minikrydstogt til Helsinki, Skt. Petersborg og Tallinn

Denne gang bliver det på den helt nemme måde. Jeg faldt nemlig over et lille mini-krydstogt til Helsinki, Skt. Petersborg og Tallinn. Jeg tænkte straks ”det lyder fantastisk”. Vores søn, Claus, havde temmelig meget afspadsering til gode og sagde for noget tid siden, at han gerne ville ville han komme og være hundesitter, hvis vi gerne ville lidt på ferie. Hvor heldige er vi lige…..

Continue Reading

Aiko - vores golden retriever Hundesnak

Hvordan det gik til, at hr. Brun flyttede ind hos os

hr. brunhr. brun flyttede ind hos os

Nu skal I høre, hvordan det gik til, at hr. Brun flyttede ind hos os. Den helt korte version er nok, at vi valgte hinanden. Den lidt længere version får I her:

Jeg havde lavet virkelig grundig research for at finde et godt sted, hvor der var golden retriever hvalpe i vente. En god kollega havde bl.a. fortalt om Kennel Golden Music i Sønderjylland. Jeg skrev og ringede lidt frem og tilbage med ejerne, og endte med at blive skrevet på venteliste der.

Continue Reading

Familie Personligt

Når tingene tager en uventet drejning

Når tingene tager en uventet drejning

Først på året var Bernd ude for en arbejdsulykke, derfor har han været nødt til at stoppe med at arbejde. Selvom det jo er på en træls baggrund, er der ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget, for nu kan vi begge gå og hygger os  herhjemme.

For et års tid siden var det nemlig mig der, – godt nok af egen fri vilje, besluttede mig for at sige mit gode job som lægesekretær op. Det var et job jeg var rigtig glad for og som gjorde mig stolt. Jeg følte virkelig at jeg gjorde en stor forskel, specielt i mine mange aften- og weekendvagter. Jeg skal ikke trætte jer med en historie om hvorfor, kun at der var noget stress og smerter ind over. I dag er jeg bare så glad, lettet og taknemmelig for den drejning tilværelsen har taget.

Nu må I altså ikke tro, at vi sidder her som et par gamle forstokkede og svagelige krøblinger. Hvis I følger med her på Kimics dagbog vil I se, at vi lever et ganske aktivt liv. Der er bare nogle områder, hvor vi er nødt til at passe på os selv og hinanden.

Hvordan pokker havde vi tid til det?

I drømmer ikke om, hvor tit vi er blevet spurgt om, hvad vi får tiden til at gå med. Hver gang er svaret, at det overhovedet ikke er noget problem. Nærmere tværtimod. Nu er vi så heldige, at vi begge har forskellige ting, vi er optaget af, så vi spørger tit hinanden, hvordan pokker vi havde tid til at have to fuldtidsjobs.

Det der fylder allermest for os er vores dejlige, bøvlede, søde, frække og sjove golden retriever. Aiko hedder han. Nogle gange er han ved at bringe mit p.. i kog, men langt det meste af tiden er han den skønneste, kæreste elskerbasse, der totalt smelter mit hjerte. Han er endnu kun en stor hvalp på 10 måneder, så han er virkelig teenager for tiden. Jeg tør godt garantere, at I nok skal lære ham at kende, for han kommer selvfølgelig til at fylde lidt her på bloggen.

Vi har fået mere tid og overskud til at være mormor og morfar. Vi er nemlig så heldige at have vores børnebørn – to dejlige tøzepiger på 7 og 4 år – ganske tæt på, hvor vi bor.

Men vi laver også meget andet. Blandt andet vil vi rigtig gerne ud at rejse. Derfor driver jeg rejsebloggen Kimic on Tour, hvor I kan læse om vores rejser, hvis I har lyst. Før vi fik Aiko var vi helt sikre på, at vi sagtens kunne tage på roadtrips rundt i Europa, og have ham med. I dag er jeg nok lidt mere i tvivl om, hvor meget vi kommer af sted. Det skyldes både Bernds arbejdsskade, men også fordi det ikke virker som om Aiko synes det er det fedeste i verden, at være på længere køreture.

Hvorfor starte Kimics dagbog?

Først og fremmest synes jeg det er sjovt at blogge. Som sagt bliver der nok skruet lidt ned for rejseriet, og dermed bliver der sikkert ikke helt så meget at blogge om på Kimic on Tour som nu. Derfor synes jeg det er fedt, at jeg kan blogge om alt mulig andet her på Kimics dagbog.

Jeg har læst en del blogposts om at starte en ny blog, hvor man bliver rådet til at finde sin niche og ikke sprede sig over for meget forskelligt. Hvis jeg skulle følge de råd, ville jeg hurtigt ”gå død” i at blogge. Der er ingen garanti for, hvad jeg vil skrive om her på bloggen, kun at jeg vil skrive om det der falder mig ind, er vigtigt for mig og som optager mig lige nu.

Og så synes jeg i øvrigt, at vi er alt for få voksne bloggere. Det vil jeg gerne være med til at gøre op med. Der er ingen aldersgrænse for at blogge og være aktiv på SoMe, så vi kan akkurat lige så godt være med som de helt unge. Mange af de unge/yngre bloggere inspirerer mig rigtig meget. Det er måske ikke helt de samme ting, der optager os, men vi kan sagtens få en masse ud af at følge hinanden uanset alder. Og så vi jeg bare lige sige, at selvom man er 50+ er livet bestemt IKKE kedeligt!

Jeg håber rigtig meget, at I har lyst til at læse med her på Kimics dagbog.

Follow my blog with Bloglovin